Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Guldfisken Glimmer":



 

Målgruppe: 9+

”Dengang, længe før Glimmer var stor, stærk og glødende af hævntørst, var han lille, blid og uden navn.

Han var bare en bitte guldfisk i en plasticpose på passagersædet af en bil.”

Jesper Wung-Sung har i lang række romaner og fortællinger til de helt unge, som eksempelvis Zam (2015) og Alfred og gabestokken (2018) og nu Guldfisken Glimmer fortalt om at forsøge at finde sin identitet og plads i verden. Her i Guldfisken Glimmer handler det også om hævn og om at bryde ud af den strammende guldfiskebowle, der bare ikke passer til en længere.

Det er kendetegnende for Jesper Wung-Sung, at hans fortællinger kan læses på mange måder og derfor kan fortolkes på mange måder. Desuden er de skrevet i et bragende godt dansk, tit med et skævt fiskeøje til drengegruppen i klasseværelset, og der leges ofte med eventyrgenren.

Guldfisken Glimmer fortælles skiftevis i to spor, med kapiteloverskrifterne -Dengang og Nu.

Der var engang, hvor Glimmer var en lille sød, blid og imødekommende guldfisk, der boede i sin bowle på et pigeværelse hos søde Maja. Tilværelsen var let og overskuelig, lige indtil Maja forandrede sig, tabte interessen for Glimmer og en dreng dukkede op på pigeværelset. En dreng, der bliver Majas kæreste, som smider Glimmer i lokummet:

”Nu skal vi se dig sprælle. Farvel, Flimmer Idiot,” sagde drengen og vippede bowlen. ”Hils i helvede!”

Herfra er det ren darwisnisme og ”survival of the fittest” for Glimmer nede i den stinkende kloak i selskab med alverdens uhumskheder og med skrækkelige skabninger som modstandere. Bl.a. den tohovede skildpadde ”Højre Venstre Flænser” der har et særligt ”næb og øje” for guldfisken. Allerværst er dog kloakkens hersker, den altædende kæmpealligator ”Termigator.” Glimmer går i hård fysisk træning, æder sig kæmpestor og stærk før det endelige opgør med ”Termigator.” Og den lille blide guldfisk ender som den store barske hævner.

Da det bliver Halloween, er Glimmer er klar til det endelige opgør med Maja, hele hendes familie og især Drengen, for:

”Dem, der har sendt mig herned. … De skal selv ende i kloakken.”

Og lidt længere nede ad side 94:

”Han ventede. Så sprøjtede han vand på sig selv for at være så våd som muligt, inden han stødte kloakdækslet op med hovedet.

Glimmer rejste sig på halefinnen, kneb øjnene sammen i tusmørket, og smilede længe og så ondt som muligt. Så begyndte han at gå ned ad vejen for at få fat i hende.”

Hvad der sker i den hæsblæsende, actionmættede, spændende, ulækre og fornøjelige afslutning den halloweenaften i villakvarteret hos Majas familie skal ikke afsløres her. Men bagefter; netop som en forandret Glimmer er ved at tørre ud, finder Maja ham liggende vejen. Hun græder, og hver en tåre køler hans krop.

Guldfisken Glimmer er en humoristisk gyser, som på overfladen er fyldt med action, sjove ordspil, rim og remser og ikke mindst drengerøvshumor. Men lige under denne overflade er det noget andet, der glimter. For først og fremmest handler romanen om endnu en udstødt figur i Jesper Wung-Sungs forfatterskab på jagt efter det gode i sig selv og i sine medmennesker.

Med Jesper Wung-Sungs egne ord er han ”en eksistentialistisk forfatter”, der vil have læserne til at tage stilling til, hvordan de vil leve deres liv.

Man kan ikke omtale Guldfisken Glimmer uden at nævne John Kenn Mortensens aldeles vidunderlige omslag, der både leder ind i fortællingen, men som samtidig funkler og glimter som det pureste guld. Han har samtidig udstyret bogen med små vignetter, der både understreger Glimmers følelser og handlingen; men som ikke mindst støtter læseren med før / nu kapitelopbygningen.

Guldfisken Glimmer er mere end velegnet til litteraturundervisningen på mellemtrinnet, men også til en formidling, der vil prøve at tage fat i de mere filosofiske grundspørgsmål, der ligger og gemmer sig under overfladen. Men den kan også læses som et fedt og underholdende eventyr.

Der er bøger, der absolut ikke fortjener at skulle vende ryggen til verden på boghylden. Guldfisken Glimmer er en af dem.

Søren Fanø, Bogbotten.dk, d. 13/9-19



It’s Payback Time!

Det er ikke tilfældigt, at Jesper Wung-Sung er en af de mest læste forfattere i grundskolen. Han har beriget dansklærere og deres elever med utallige værker i alle tænkelige overordnede genrer som romaner, noveller, billedbøger, digte, kortprosa, autofiktion og grahpic novels, og hans værker spænder fra det stramt realistiske over fantastiske fortællinger og sci-fi til mere eller mindre absurde/groteske fortællinger. Uanset genre, er sproget altid raffineret, hans fortællinger er bevægende, ofte morsomme, og trods deres forholdsvis komplekse udtryk, har de en umiddelbar appel til målgruppen.

Det gælder også for hans helt nye roman Guldfisken Glimmer, som er en coming of age-roman, hvor hovedpersonen – i skikkelse af en guldfisk (det er jo Wung-Sung!) – må lære at stå på egen halefinne. En udviklingsproces, der kræver sine kampe.

Glimmer har tilbragt sin første tid i en bowle hos pigen Maja, men i takt med at hun udvikler sig fra lillepige til teenager, mister hun interessen for ham og lader ham skylle ud i toilettet. Dét skulle hun ikke have gjort!

Da først Glimmer er havnet i kloakken og har gennemskuet hierakiet her, går han i gang med sin plan om hævn. Han begynder på en hård og intensiv styrketræning, og hans krop tager efterhånden form til den stinkende, to meter høje, slimede guldfisk, der trækker kloakdækslet til side i romanens anslag og gør sin entre på villavejen. It’s payback time!

Vi befinder os således både over og under jordens overflade: Halvdelen af handlingen udspiller sig i et parcelhuskvarter, mens vi i den anden halvdel er i en klam kloak, hvor frygtindgydende personager som en tohovedet skildpadde, de Tolv Tykke Tudser og selveste Termigator udgør en del af persongalleriet. I kloakken huserer også den filosofiske, veltalende og dannede kamæleon Baron Maximus Colør Von Lang Pokeri Woll, der bl.a. lærer Glimmer flotte ord som ekskrementer, han lærer ham kunsten at byde en dame op til dans – og ikke mindst lærer han Glimmer om kernen i livet. Som han siger: Man skal huske kernen. Huske hjertet i kroppen. Huske palmen på øen. Huske – med forlov – guldfisken i oceanet, hvilket bliver en slags mantra for Glimmer på hans videre færd. Skulle der ringe nogle intertekstuelle klokker her i form af referencer til Wung-Sungs forbillede H.C. Andersen, er sikkert helt bevidst.

Det er ikke kun i miljøskildingen, romanen bevæger sig i to spor. Kompositorisk forløber den også i to tidslige fortællespor, idet dens mange korte kapitler konsekvent veksler mellem et Nu og et Dengang. Og også sprogligt er der kontraster, der veksler mellem det poetiske/smukke og det klamme/vulgære.

Med andre ord: Guldfisken Glimmer er en kompleks sag, der rummer utallige muligheder for analytiske og fortolkningsmæssige aktiviteter i danskundervisningen. Den handler om en guldfisk på hævntogt, men den drejer sig om andet og meget mere. Den er en eventyrlig allegori, som måske nok kalder på formidling, og derfor har jeg udarbejdet et undervisningsforløb, der retter sig mod 5. og 6. klasse, og som er lige på trapperne. Det kan snart hentes på Forlaget Høst & Søns hjemmeside.

Man kan ikke andet end tage hatten af for Jesper Wung-Sung, der efterhånden har bevæget sig helt op i toppen af dansk børne- og ungdomslitteraturs superliga.

Trine May, Facebook, d. 13/9-19
 



Guldfiskefortælling tigger om at blive lavet til tegnefilm

Man ser det for sig! Den forsmåede (og nu granvoksne) guldfisk Glimmer stavrer af sted over asfalten på sine finner for at få hævn. Det er halloween, så den får mange komplimenter undervejs. Men hvad folk ikke ved – og især søde Maja, som tillod, at hendes opblæste fyr skyllede Glimmer ud i toilettet – er, at det er high noon på villavejen.

Engang var det så godt imellem Maja og Glimmer. Hun kyssede glasset på bowlen. Han dansede rundt i ring. Sådan var lykken.

Men det holdt op. Maja glemte at fodre dyret. Hun rensede ikke glasset mere. Og der kom en tredje part ind i harmonien.

Efter lange tider i kloakkens truende mørke har Glimmer nu lært at slå igen. Hans jalousi er fortærende. Hævntørsten umættelig. Hvad mon der sker?

En bagatel med betydning
Ja! Det er Jesper Wung-Sung, som er på banen igen med en sær historie om mærkelige begivenheder. Sidst skrev han om en fyr i en gabestok. Det fik han Kulturministeriets store pris for. Hvad mon han får for ’Guldfisken Glimmer’, som er sød og alvorlig på den wung-sung’ske måde?

Han får i hvert fald nok en tegnefilmskontrakt, for hele tiden ser man for sig den truende, akavede, humpende guldfiskegang tilsat tunge pauker frem imod det endelige opgør og vredens forløsning.

Det er en ligetil og letlæst historie om at blive overset, forsmået og havne i rendestenen. En bagatel med betydning. Og er der en vej tilbage? Måske. For rigtig kærlighed kan jo ikke skylles ud i toilettet.




Steffen Larsen, Politiken, d. 28/9-2019


Guldfisken Glimmer af Jesper Wung-Sung

En kæmpestor guldfisk klatrer ud af kloakken på en Halloween-aften og vakler hen til hjemmet, hvor han engang havde været en lille lykkelig guldfisk i en glasbowle — han griner ondskabsfuldt, øjnene er fulde af hævntørst. Det er en åbningsscene med fart på, Jesper Wung-Sung indleder sin gysende sjove Halloween-fortælling „Guldfisken Glimmer“ med.

Og han skruer ikke ned for blusset i resten af den 99 sider lange bog. Mens guldfisken Glimmer balancerer meter for meter på halefinnen mod sit mål — huset, hvor sin tidligere ejer Maja bor — får læseren i korte flashback-kapitler historien om Glimmers metamorfose fra en sød lille guldfisk til en hævntørstig superguldfisk. Hver gang hævntogtet eller en episode fra Glimmers liv når et højdepunkt, skifter forfatteren til en anden fortælletråd, så spændingen og tempoet hele tiden holdes oppe.

Uden at ville røbe for meget: Majas lidt jaloux første kæreste og toiletskylning spiller en afgørende rolle i Glimmers skæbne. Resten er bare kreativ skrivning, når den er bedst.

Jesper Wung-Sung, der vandt De Gyldne Laurbær i 2017 for slægtsromanen „En anden gren“, har en faible for udsatte karakterer. Med „Guldfisken Glimmer“ har han tilføjet en særdeles glimrende en til listen.

Kort: En fantastisk fabulerende „Halloween-fortælling“ for børn fra 10 år, som fortjener de højeste point: I årstidens anledning bliver det til 5 ud af 5 græskar.

Lån bogen på biblioteket



"Guldfisken Glimmer" går rent ind.

Børn i byen har anmeldt Jesper Wung-Sungs nye bog "Guldfisken Glimmer". En fortælling om en forladt guldfisk, der giver plads til både skræk, humor og ømme følelser.

Hvem skulle have troet, at man kunne sidde med hjertet i halsen og heppe inderligt på en guldfisk? Det virker ikke umiddelbart som en nem helt at spejle sig i. Men i Jesper Wung-Sungs nye bog Guldfisken Glimmer bliver denne forestilling gjort til skamme. Hævn og kærlighed er de to store emner i denne fortælling, der formår at blande følsomme temaer med et spændende plot, hvor det farlige og gysende går fint i spænd med sjove situationer.

En rejse i to tider
Historien starter, da en gigantisk guldfisk, større end et menneske, klatrer op fra kloakken på Halloweens aften. Guldfisken kæmper sig skridt for skridt frem på sin udspændte halefinne, og selvom det er en smertefuld kamp, så bliver han ved med at stride sig frem. Han er nemlig på hævntogt. Fortællingen om guldfisken Glimmer udspiller sig i to tider. Læseren møder både nutidens udgave af Glimmer, der bevæger sig rundt i et villakvarter som forpint hævner og fortidens Glimmer, der går fra uskyldig guldfisk i en glasbowle til kloakkriger. Jesper Wung-Sung skifter mellem de to tider, så læseren langsomt stykker hele billedet af historien sammen. Glimmer bliver som lille guldfisk købt af pigen Maja. Hele Glimmers verden består i at lave flotte sving med halen og få Maja til at smile. Glimmer er Majas bedste ven, indtil teenageproblemerne melder sig. Maja får en kæreste, der ikke bryder sig om Glimmer, og i et fatalt øjeblik tillader hun, at kæresten skyller Glimmer ud i toilettet. Nu begynder en kamp i kloakkens brakvand, der både er en konkret kamp om liv og død, og en slags symbolsk kamp for at overkomme traumet over at være blevet forladt og i sidste ende komme til at elske igen.

Kloakmonstre og kærlighed
Kloakken er et barskt sted, men Jesper Wung Sung er god til at være barsk i børnehøjde. Han lægger ikke skjul på, at Glimmer er havnet et dødsens farligt sted. Men alle situationerne skrives frem med humor og glimt i øjet. Kloakken er både en uhyggelig dystopisk ødemark og et spændende syret sted, hvor fysikkens og biologiens regler ophæves. Skraldet kan tale, og et kor på 12 tudser synger hver aften om alle dem, der er blevet ædt i løbet af dagen. Glimmer må kæmpe mod både den tohovedet skildpadde Højre Venstre Flænser og gigantalligatoren Termigator. For at overvinde Termigator bliver Glimmer nødt til at træne hårdt. Han styrker sin finnemuskler og spiser meget mere, end han har lyst til, alt imens han vokser sig større og større. Jeg kan vist godt afsløre, at Glimmer vinder over Termigator til sidst ved hjælp af mod og venskab. Nu er han klar til at gå efter sit næste mål: Hævnen over Maja. Men mon ikke det i sidste ende viser sig, at kærligheden overvinder hævntørsten?

En filosofisk parentes
At vælge en guldfisk som hovedkarakter giver mulighed for at dvæle lidt ved et filosofisk emne som erindring. Glimmer finder en ven i kloakken, en kamæleon ved navn Baron Maximus Colør von Lang Pokeri Voll, der er udstyret med en dåserustning og en kanylelanse. Baronen lærer Glimmer mange ting, blandt andet kunsten at huske. For at noget kan betyde noget for én, bliver man nødt til at erindre kernen i det, man har oplevet. Man skal huske hjertet i kroppen. Det er en fin refleksion, Jesper Wung-Sung her smider ind midt i en setting af stinkende brakvand og kloakmonstre.

Alt i alt er Guldfisken Glimmer en spændende fortælling fuld af skarpt skrevne og sjove situationer. Jesper Wung-Sung er en mesterlig fortæller, der giver plads til både skræk, humor og ømme følelser. Sproget er medrivende og Jesper Wung-Sung krydrer billederne med lydord, der gør bogen til en god oplæsningsbog, men også til et godt bud på selvstændig læsning. Beskrivelsen af Majas store kærlighed til Glimmer er visse steder i fare for at blive for meget, men man tilgiver bogen denne skønhedsfejl, når man sidder midt i den medrivende historie.

Guldfisken Glimmer får 4 ud af 5 stjerner

Målgruppe: 9+

Børn i byen, november 2019


At Huske kernen og mærke hjertet

Alt er forenderligt - alt i livet må være, som der bliver, om det så er godt eller skidt.

For hvis man husker alt fra fortiden, men har glemt, hvor lille man var; har man så forstået noget som helst?
          Guldfisk er yndede for mange børn. I en bowle på et lille bord svømmer den lille gyldne fisk sine runder efter runder. I begyndelsen til glæde for det barn, der har været så heldig at få narret et sådan kræ ud af sine forældre.
          Der er glæden ved at se fisken svømme rundt. Der er glæden ved at rengøre dens bowle, og der er glæden ved at fodre den, så den kan have så godt et liv, som nu kan leves af en guldfisk. Men hverdag bliver til rutine- og rutine fører somme tider til sløseri og glemsel. Og hvad så?
          Maja vil så gerne have en guldfisk, og forældrene giver efter; så snart står bowlen på bordet med guldfisken i. Til glæde for Maja og for hinanden. Fisken kalder hun Glimmer.

Fra godt til skidt
De sender så mange smil til hinanden, at den evige lykke synes gjort. Men evigheden har trange kår i livet. Snart begynder Maja at sløse med pligterne, og Glimmer bliver både ensom og længselsfuld, samtidig med at hans bowle langsomt gror til med alger, ligesom Maja glemmer at fodre ham. Det er rigtig skidt.
          Men det går fra skidt til værre. En dag får Maja en kæreste, og han bryder sig ikke om Glimmer. Han kalder den både flimmer og idiot og giver den fingeren og mooner foran ham.
          Det værste er næsten, at Maja ikke for alvor forsvarer Glimmer, men stort set lader det ske, som kæresten finder på. Det ender omtrent så skidt, som man kan forestille sig, at det kan. Kæresten hælder Glimmer ud i toilettet.
          Det er for så vidt historien - hvis det altså ikke lige var for, at Jesper Wung-Sung har andet for end at fortælle en triviel fortælling.
          Hos ham er der altid en mening med galskaben. Derfor kan han heller ikke fortælle en såkaldt almindelig historie, men må gøre den til en allegori - eller et eventyr - eller hvad man nu vil kalde den.

Konciperer en plan
Når man taler om guldfisks hjerner, er vi nede i småtingsafdelingen. Der er ikke meget at gøre godt med. Men når vi møder en guldfisk i Jesper Wung-Sungs fortælling, er der noget andet på færde, hvorfor guldfisken naturligvis både må kunne tænke og forestille sig.
          Sagen er nemlig, at fortællingen hele tiden ses fra Glimmers perspektiv! - og selv om den i begyndelsen blot er en guldfisk, som ikke kan forestille sig forandring, må man love for, at den kommer til det - på den hårde måde.
          Fra det øjeblik Glimmer er hældt i toilettet, lever han i yderste fare og er flere gange ved at blive ædt, både af Højre Venstre Flænser og Termigator (herligt navn).
          Medens Glimmer svømmer rundt i lort og andet affald, konciperer han en plan. Det hjælper Baron Maximus Culør Von Lang Pokkeri Woll med. Han får gjort opmærksom på/aktiveret en overordentlig nyttig egenskab hos Glimmer, nemlig hans hukommelse. Man må kunne huske - og endnu vigtigere, man må kunne erindre.
          Begge egenskaber bringer Glimmer til at indse, hvad hans opgave er.
          I mellemtiden spiser han i stadig stigende grad mad og mad og mad. Mere end han kan.Han udvikler sig i størrelse, og hans muskler bliver enorme.

Han må på land
Til sidst er han større end et menneske – og dermed har han, efter at have gjort sit arbejde færdigt i kloakken, gjort sig klar til at løse sin opgave. Det kræver, at han må på land, og det kræver, at han kan løse sin opgave på relativt kort tid. En fisk er nu engang en fisk, og dens element er vandet.
          Glimmer må op at gå på sine halefinner. Og derfra ... på selve Halloween ... kan den så ...
          Når man læser Jesper Wung-Sungs romaner, undgår man ikke at læse efter, om der er inspirationer fra hans yndlingsforfatter til stede. Wung-Sung kan ikke få nok af H.C. Andersen. Og denne gang svigter han heller ikke H.C. Andersen. Der er fine tanker, der glider i retning af Den lille Havfrue.
          Den lille havfrue, der jo, forelsket som hun er i prinsen, af nødvendighed opgiver sin smukke stemme for at kunne komme på land og gå på to ben, så hun kan komme i nærheden af prinsen.
          Netop fravalget af stemmen er, hvad der forhindrer havfruen i at kunne tale med prinsen, hvorved deres kærlighed bliver umulig. Og trist er det jo, at hun ender med at blive til skum.
          Men et andet eventyr melder sig også, nemlig Den standhaftige tinsoldat, der jo uden egen vilje falder i kloakken og må leve livet i menneskenes affald og tumle med fisk og rotter m.m., inden den kommer til ære og værdighed igen.

Intet varer evigt
Det er en fremragende roman, som handler om forandringer. Intet i livet kan blive, som det er. Alt i livet må være, som det bliver. Den forandring kan være enten beriget eller belastet af henholdsvis lykke eller smerte. Hvad enten det er det ene eller det andet, må man deale med det.
          På et tidspunkt siger Maja til Glimmer: Jeg kan se, at du også har lært, at verden kan være hård, ja, nogle gange et ondt sted.
          Denne bog handler nok især om, at barndommen ikke varer evigt. Der kommer et tidspunkt, hvor man må bryde ud af bowlen og gøre, hvad der skal gøres. Det gælder, hvad enten det er et opgør med det forgangne eller en hyldest til det - og en ny måde at håndtere nutiden på.
          Jesper Wung-Sung gør det igen uden at ryste på hånden. Og John Kenn Mortensens forsideillustration viser læseren en fittnesstrænet Glimmer. En fisk større end mænd. Hvor er det godt.

Eiler Jensen, Børn & Bøger, nr. 8, 2019


Til start på siden