Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Tretten tynde teenagere":
 

 

Vi er streger i luften

Jesper Wung-Sung er sprogklar og direkte i 13 noveller om unge, der har forstyrrede billeder af sig selv.

 Om ikke med ryggen mod muren så dog med ansigtet skjult og kroppen sådan lidt på vej væk står en fotograferet skikkelse på forsiden af Jesper Wung-Sungs nye novellesamling, ”Tretten tynde teenagere”. Men en tatovering på venstre underarm: ”I have to be perfect”. Billedet er Gudrun Hasles, og det passer fuldkommen til indholdet af fortællinger om unge, der går ud over kanten af det normale for at leve op til deres individuelle og ofte forskruede ønsker om perfektion.
                      Det gør inderligt ondt på mange forskellige måder at være de unge, som den 40-årige forfatter lever sig ind i her. Men har man ondt et sted, kan man jo prøve at flytte smerten et andet sted hen eller tage kampen op imod den. Begge dele sker i bogen, der udkommer, blot en måneds tid efter at Jesper Wung-Sung modtog Kulturministeriets Børnebogspris for ”Kopierne”.
                      Jegpersonen i ”Dig og mig” – den første af de 13 noveller – slås blodigt og voldsomt med sin modstander. Maiken i ”Den fede frue” går fra anoreksi til overspisning som kompensation for uudtalte rokeringer i klassens pigehierarki, hvor den skeløjede Helena med øgenavnet Hvem-kigger-du-på-Helena ellers har været bunden. Tavst udvikler udvikler også jegpersonen i ”Sidste dag” sig. Langsomt og stille bevæger hun sig væk fra sorg, livsfornægtelse og en skrap blanding af had, selvhad og forherligelse af en afdød. Hvorimod hovedpersonen i ”Catwalk” går til udvendige yderligheder for at leve op til sit eget ideal især, men også til kammeraternes forskruede forestillinger om perfektion. I Jesper Wung-Sungs groteske historie om kosmetiske indgreb får Veronica pumaører, men overgås af ”den lille mær til Polly”, der møder op til en feste med panterhale.
                      Siden debuten med ”To ryk og en aflevering” i 1988 har Jesper Wung-Sung skrevet mange fine stykker kort prosa, der henvender sig til unge, men ofte lige så godt kan læses af voksne.
                      I ”Tretten tynde teenagere” går han i en af novellerne fra kort til nærmest knap: ”Ingen tid!” har sætninger, der brydes brat i overensstemmelse med hovedpersonens mangel på sammenhæng: ”Han har igen forsøgt. At være, som livs-policen siger. Identitet: En gymnasieelev. Bare på bagerste række. Men det værst-vælter.” Sådan en følelse kan ikke være rar.
                      Sjovt er det i det hele taget ikke at være bogens unge, der sitrer intenst tilstedeværende uden at føle sig hele og set.
                      ”Vi er streger i luften” hedder en af novellerne, hvor Jesper Wung-Sung nærmer sig lyrikken, selv om han engang har sagt, at han aldrig kommer til at skrive noget sådant. ”Vi er streger i luften” er ikke desto mindre en af de bedste tekster i en næsten selvsagt ikke helt homogen bog, og hvorfor også stile efter det ens, når nu det oplevede og det sansede er så forskelligt?
                      ”Vi er dem, der har fjernet overliggeren. Vi er dem, der hænger i ribberne”, skriver Jesper Wung-Sung på en måde, så man ikke helt ved, om det er godt eller dårligt. Og det er tvivlen sammen med fortvivlelsen, visionerne og i flere betydninger skørheden, som sammen med forfatterens sprog gør ”Tretten tynde teenagere” indtryksfuld.



Dorthe Hygum Sørensen, Politiken, d. 25/5-2011                    



Hvad et menneske egentlig er

To nye bøger fra Jesper Wung-Sung er meningfuld tale til tidens teenagere.

 De fleste børn kender både drømmen og mareridtet: Drømmen er, at min mor og far ikke er mine rigtige forældre, så jeg endelig kan blive den, jeg i virkeligheden er.
                      Mareridtet er, at det er mig, der viser sig at være forkert, så de med ét ikke vil kendes ved mig.
                      Jesper Wung-Sungs ungdomsroman ”Kopierne” skriver mareridtet helt ud. Og ind i debatten om kloning og menneskelige robotter, der er så aktuel, at Henrik Schärfe, leder af Center for Computermedieret Erkendelse, skitserede bogens handling, da han forleden i et interview med Kristeligt Dagblad sagde: ”Kunne man eksempelvis forestille sig, at et forældre par mister deres barn, men får lavet en kopi, som kan hjælpe dem gennem sorgbearbejdningen? Jeg ved det ikke, faldgruberne er jo mange.”
                      ”Kopierne” handler om faldgruberne. Om hvad der sker, da Jonas en dag kommer hjem og opdager, at han bare har været en erstatning for forældrenes rigtige barn, der nu er kommet tilbage. Om hvordan han stikker af fra den planlagte destruktion af kopien og sammen med to andre drenge flygter igennem skovene i retning af kysten, hvor rygtet vil vide, at et skib venter.
                      Det er en bog, der handler om, hvad det vil sige at blive tilovers i et samfund, hvor man har haft sin funktion og nu ganske enkelt opfattes som affald. Det er en fremtidsvision komplet med overvågningssamfund, ministerielt tilsyn og sproglige omskrivninger af en ubarmhjertig virkelighed. Det er råt og voldeligt og så spændende, at man som læser sidder med hjertet (ens eget, det kan man mærke) i hænderne.
                      Men ”Kopierne”, der netop har indbragt Jesper Wung-Sung Kulturministeriets Børnebogspris 2010, er også og ikke mindst en bog om identitet og om, hvad et menneske egentlig er. For de tre kopierede drenge holder på deres månedlange flugt hinanden fast på fællesskab og menneskelighed; når de trods alle strabadser opretholder høflighedsformer, når de fortæller vittigheder og historier fra den barndom, der viste sig ikke at være deres, og når de gang på gang viser hinanden, at deres liv er værd at redde.
                      Da Jonas til sidst er den eneste overlevende med et sprog, der er gået helt i stykker, og der bliver rakt ham en hånd, forstår man, at det er Løgstrups suveræne livsytringer – tillid, talens åbenhed, barmhjertighed og kærlighed – drengene har haft med sig.
                      Hvis konfirmanden skal have en tankevækkende bog, der med sikkerhed bliver læst, kan ”Kopierne” bestemt anbefales. Og i pakken kan der også blive plads til ”Tretten tynde teenagere”, forfatterens seneste novellesamling, der ikke har helt samme tyngde, men kommer omkring mange af de samme temaer.
                      Det er sprog til tiden og de teenagere, der skrives om og til. Novellerne er selv tretten tynde teenagere, og Wung-Sung taler lige ud af posen. Men aldrig efter munden. Der er modstand og udfordring i de ofte kropsligt og socialt utilpassede skikkelser, det handler om. Det er lige til at blive voksen af.”
 

 Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad, d. 25/5-2011



Forrygende og godt

Jesper Wung-Sungs nye novellesamling, Tretten tynde teenagere, kan meget vel gå hen og blive en nyklassiker.

 Jesper Wung-Sungs ny bog Tretten tynde teenagere er en novellesamling – og ikke af de gængse (tak for det!) – men kortprosatekster, der varierer ganske meget i sprog, indhold og omfang, henvendt til udskolingen og gymnasiet – ja, voksne!
                      Dig og mig er den første novelle, en bizar og morbid beretning om en slags gengældelse og hævn udført af en perverteret ung mand, hvor også fitness-kulturen bliver sat på plads. Skrap kost.
                      Den fede frue skildrer på formidabel vis den hierarkiske magtkamp i teenage-pige-flokken, betydningen af at være i top fem, eller udstødt og dermed som her sendt ud på en ekstremrejse i bulimiens og anoreksiens helvede.
                      Mand med hale er en barsk historie fra den lille by, hvor intet sker, men hvor Marry Me Maria ved skæbnens ugunst kører sin kæreste ihjel og bliver syg for livet.
                      Parallelt hermed har vi de tre rødder, der blot venter på en fremmed, en lejlighed til at afreagere på hvem som helst, når som helst – blot det er en fremmed. Det gør de så, skånselsløst og grusomt.
                      Sidste dag bliver bogstavelig talt tre unges sidste skoledag og dag. En dramatisk druktur i en lånt bil skildres gennem Sidsels tanker og oplevelser, som i en slags koma, dog med et slutteligt livstegn.
                      Vi er streger i luften er en to en halv siders leg med ord, en stiløvelse: Vi er dem, der har årskort til intet! Vi er streger i luften!
                      At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten er en trivialitetens ordspil, rim og remser. En fortælling tilsat de to brødre – alene hjemme – Jacobs og Jeppes fuldstændig overdrevne udleven af indholdsløs tomhed. Vortemorten nedgravet til hovedet i græsplænen, en græsslåmaskine, tv og Det lille hus på prærien. Så har man ingredienserne til en fuldstændig vanvittig og vigtig historie.
                      One-night stand er en næsten normal! novelle om et ungt par, men så er der fluen (igen, sic!), hundehvalpen og ikke mindst en findelt melon.
                      Sheila og elefanterne er en meget kort og brutal tekst om et kærestepars iagttagelse af – i en henkastet tone – hvad der skal vise sig at være en lillebror, der smadres uden mål og med og uden ansvarsfølelse. Barsk sag.
                      En fyrs fortælling, hvor fru Blixen melder sig ind, er historien om to gamle venners møde, som ender i en druktur, modstræbende og asymmetrisk. Kærligheden og friheden spøger og sejrer, måske!
                      Catwalk – glem alt om modemesse – dette er intet mindre end en kort sekssiders novelle, som på mesterlig vis fremstiller tidens kosmetiske operationers vanvid, på absurditetens overdrev med pumaører, panterhale og antilopehove.
                      Den hemmelige hule er en historie over fire dage i en bar, hvor vores unge, smukke hovedperson befinder sig med drømmen om den store rejse. Derfor er hun i dette trivielle job, hvor hun pludselig fire dage i træk kontaktes af den samme ukendte mand, som beder hende besvare tre vigtige spørgsmål skriftligt. Det sidste og fjerdedagens svar, hun nedskrev, var: Frihed, frihed, frihed. Han havde efterfølgende sat tre tegn: !!! Og begået selvmord!
                      Sigurd er navnet på den kat, som er død, og efterfølgende får en tur i mikrobølgeovnen! Den får en aldeles afgørende rolle mellem de to unge i sær uforløst tekst.
                      Ingen tid! Den afsluttende historie runder som en bevidsthedsstrøm af abrupte, korte og næsten opløste sætninger fint af. Og så er der ingen tid.
                      Jesper Wung-Sung boltrer sig samlet set i stil, ordvalg og form, så det er en lyst og fornøjelse at læse.
                      Tanker falder let på en Peter Seeberg-klassiker Eftersøgningen, der meget vel her har fået en forrygende og ung afløser med det, der kan gå hen at blive en nyklassiker: Tretten tynde teenagere.
                      Anbefales varmt til alt!

 
Kent Poulsen, Børn & Bøger, nr. 6 2011

 

Til start på siden